Kasia Torian
Formand
Kasia er advokat og administrerer Whistleblowerordninger hos IFCR - Institut for Cyber Risk. Med Whistleblowerloven beskyttes personer, der indberetter alvorlige overtrædelser på arbejdspladsen. Det er afgørende, at det er trygt at være whistleblower, således at kritisable forhold på arbejdspladser kommer frem i lyset og bliver håndteret. Samtidig bidrager en whistleblowerordning til bedre medarbejdertrivsel og en mere åben kultur på arbejdspladsen, ved at være en ekstra stemme til medarbejdere, når noget er virkelig galt. Derfor har Kasia stiftet Danmarks Whistleblowerforening, der er en forening, hvor vi sparrer om sager, der bliver indberettet til en whistleblowerordning for at øge en ensartet praksis.
Kasia har tidligere været chef for GDPR afdelinger, DPO for 7 kommuner samt Miljø- og Fødevareministeriet. Kasia er stifter og formand for Danmarks DPO-Forening, og så har hun undervist på Syddansk Universitet.
I 2019 fik Kasia tildelt DPO 200 af Data Protection World Forum “as recognition for making a significant contribution to the privacy and security sectors”.
